Lån trods RKI
Hvad er dine muligheder?
Lån trods RKI – alt du bør vide
Er du en af de uheldige, der er havnet i RKI på grund af ubetalte regninger og for megen gæld?
Så er du langt fra den eneste. Men der er heldigvis hjælp at hente, hvis du gerne vil udviske dit stempel som dårlig betaler.
Du får her en brugbar guide til, hvordan du skal forholde dig til din situation med en RKI-registrering på papiret.
Se dine muligheder for et online lån her.
Først og fremmest: Hvad er RKI?
RKI er er en forkortelse af Ribers Kredit Information og drives i dag af Experian.
RKI er et af de to registre i Danmark, du kan blive registreret i, hvis du skylder penge til en virksomhed. Med andre ord, er RKI en oversigt dårlige betalere i Danmark.
Det andet register over skyldnere i Danmark er Debitor Registret.
Har du overset en regning eller overskredet en betalingsdato, er der ingen grund til bekymring.
Du kan risikere først at ende i RKI, hvis du gentagne gange ignorerer tilsendte rykkere. Herefter vil du modtage et brev fra en inkassovirksomhed, der gør dig opmærksom på din gæld og konsekvensen for ikke at afbetale denne.
Får du stadig ikke afviklet regningen efter brevet fra Inkasso, vil du blive registreret som skyldner i enten RKI eller Debitor Registret.
Er du i tvivl om, hvorvidt du er havnet i RKI, kan du logge ind på dininfo.dk med dit NemID og se, om du er blevet registreret.
Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg står i RKI?
Er du blevet registreret i RKI, må du ikke gå i panik. Du bør i stedet se det som en mulighed for at få din økonomi på rette kurs igen.
Det bedste løsning er naturligvis at afbetale gælden hos den virksomhed, der har registreret dig. Har du held med dette, vil du automatisk blive slettet i RKI for den forseelse.
Har du derimod svært ved at betale regningen, anbefaler vi, at du kontakter den virksomhed, du skylder penge til, så I kan finde en løsning i fællesskab.
Tager du derved kontakt til virksomheden, er de som regel villige til at lytte til din situation, så I sammen kan finde en passende løsning.
Hvilke konsekvenser har en RKI-registrering?
Sidder du med en gældspost, der er skyld i din RKI-registrering, vil den mest nærliggende læsning måske være at låne penge trods RKI, så du kan afbetale gælden.
Dog er det ikke muligt at optage et lån trods RKI, da du udgør en for stor risiko for lånevirksomheden.
Hvis det var muligt at låne trods en RKI-registrering, ville du blot stifte yderligere gæld, hvilket du naturligvis bør undgå.
En RKI-registrering spænder altså ben for dig, hvis du vil optage et lån.
Men det er ikke alt.
At være dårlig betaler medfører flere konsekvenser og restriktioner.
Du kan bl.a. IKKE:
- Lease en bil
- Få et kreditkort i banken og online
- Få et benzinkort og kontokort (til fx detailkæder)
- Få en forsikring med månedlig betaling
Det vil derfor kun komme dig til gode, hvis du finder en holdbar måde, hvorpå du kan få dig slettet fra RKI.
Kan jeg registreres flere gange som skyldner?
RKI hænger sammen således, at hver en registrering er knyttet til én forseelse. Det vil sige, at du i princippet kan blive registreret flere gange for forskellige gældsposer – både af samme virksomhed og af andre.
Det betyder altså, at selvom én gæld er blevet afbetalt, vil de øvrige gældsposter fastholde dig i RKI, indtil de er blevet afviklet eller slettet fra registret på anden vis.
Dog kan du ikke registreret flere gange for samme gæld. Er der eksempelvis gået 5 år, vil den pågældende regning blive slettet fra RKI og kan herefter ikke registrere dig igen.
Sådan kommer du ud af RKI
Der er heldigvis håb forude, hvis du er registrerer i RKI og ønsker at fjerne det hæmmende stempel som dårlig betaler.
Overordnet set kan du slette din registrering på 2 måder:
- Vente 5 år, hvorefter den pågældende registrering automatisk vil blive slettet
- Afbetale den regning, der er skyld i din registrering
Selvom du vil kunne se dig fri fra RKI efter 5 år, råder vi dig til, at du afbetaler din gæld så snart, du har mulighed for det.
Du bør nemlig se din RKI-registrering som et wake-up call i stedet for en hindring. Der er nemlig ikke uden grund, at du bliver frataget retten til at låne penge og stifte yderligere gæld, hvis du er havnet i RKI.
Tilgår du din RKI-registrering som en mulighed for at komme oven vande rente økonomisk, vil dine udsigter være langt bedre.
Det første skridt på vejen er at lægge et grundigt budget over din privatøkonomi, som du kan læse mere om i det nedenstående afsnit.
TIP: Læg et budget
Sidder du med gæld op til halsen eller blot har svært ved at betale dine regninger? Så skyldes det sandsynligvis, at du ikke har lagt (eller fulgt) et budget.
Det er derfor ekstrem vigtigt, at du har dannet dig et udførligt overblik over din privatøkonomi – nemlig ved at lægge et budget.
Det anbefales, at du lægger et budget 1 år frem med forbehold for justeringer undervej. Sådan får du nemlig også de udgifter med, som du måske kun betaler hver anden måned eller hver kvartal.
I dit budget skal du medregne:
- Indtægter (fx løn, SU, boligsikring, børnepenge kontanthjælp, dagpenge, pension)
- Faste udgifter (fx husleje, forsikring, vand, el, transport, abonnementer, afbetaling på lån)
- Variable udgifter (fx mad, tøj, sko, medicin, hygiejneprodukter, rengøringsartikler, husdyrspleje)
- En buffer (opsparing til uforudsete udgifter som bilreparation, tandlægeregning, gave til højtider etc.)
Når du har trukket alle udgifter fra dine indtægter, vil du se, hvor mange penge du har til rådighed hver måned til variable og uforudsete udgifter – også kaldet dit rådighedsbeløb.
Rådighedsbeløbet er den sum penge, du kan bruge på de ting og fornøjelser, du har lyst til.
Har du et tilstrækkeligt rådighedsbeløb hver måned, er det altid en god idé at tilsidesætte en månedlig buffer på omkring 500 kroner. Denne kan fungere som et sikkerhedsnet, hvis du kommer ud for uforudsete udgifter eller blot ønsker at spare op.
Er du i minus hver måned, når udgifterne er betalt, er dette et klokkeklart tegn på, at din økonomi ikke er i orden. Her bør du altså finde mulige besparelser i dit budget, så du mindsker dine udgifter og derved genvinder et økonomisk overskud.
Er du registreret i RKI eller Debitor Registret, vil du sandsynligvis have svært ved at klare dine månedlige udgifter, heriblandt afbetaling på dine lån.
I dette tilfælde bør du virkelig være hård og nødeslås, når du skal finde besparelser i dit budget. Måske er du nødsaget til at flytte i en billigere lejebolig? Eller vil det være nok bare at skære ned på dine forskellige abonnementer?
Når du har lagt et budget, er du langt bedre rustet til at få styr på din økonomi og derved komme ud af RKI.
Findes der alternativer til lån trods RKI?
Du kan måske fristes til at tro, at et hurtigt kviklån trods RKI er muligt. Men sådan ligger landet ikke.
I dag findes der hverken kviklån, nemme lån eller SMS lån trods RKI.
Og det er der én simpel grund til: Dårlige betalere udgør en for stor risiko for låneudbyderen.
Ansøger du om et lån trods RKI, vil du altså hurtigt blive afvist af den pågældende lånevirksomhed. Du vil derfor søge forgæves uanset hvad.
Brug i stedet tiden på at finde en holdbar og sikker løsning, hvorpå du kan få afbetalt regningen og derved få fjernet dit stempel som dårlig betaler.
Alternativt kan du forhøre dig hos familiemedlemmer eller venner, om de er villige til at udstrække en hjælpende hånd rent økonomisk. Dette kan dog få konsekvenser for jeres indbyrdes relation, hvorfor du nøje bør overveje, om det er en risiko værd at tage.