Boliglån på 5 minutter
Gode råd og lånemuligheder

Lån til bolig: Boliglån forklaret

Et boliglån giver dig, i kombination med et realkreditlån, mulighed for at finansiere 95% af købesummen af din drømmebolig inkl. udgifter til advokater, flytning osv. Med et realkreditlån kan du låne op til 80% af boligensvurdering, de 15% kan du låne via et boliglån, og de sidste 5% skal du finde af egen lomme.

De 5% egenbetaling er en relativ ny regel, som Finanstilsynet indførte 1. november 2015, for at ruste nye huskøbere mod bl.a. prisfald. Har du allerede en bolig (eller evt. en byggegrund), kan du med et boliglån, belåne helt op til 100% af boligens værdi. Pengene, som du får udbetalt, kan du bruge på alt lige fra en tilbygning, nyt køkken eller bad, uddannelse, orlov eller en lækker rejse – det er helt op til dig.

Vil du låne til ny bolig? Lån penge hurtigt hos en online udbyder og få råd til at finansiere din boligdrøm.

Variabel rente

Et boliglån har en variabel rente og en løbetid på op til 30 år. Løbetiden afhænger af, hvad pengene skal bruges til, og hvor stort lånebeløbet er. Det, at renten er variabel, betyder, at den kan gå op eller ned, hvilket ligeledes får den månedlige ydelse til at blive dyrere eller billigere.

Renteudgifterne til boliglån er, som med alle andre renteudgifter, fradragsberettigede. Banken står for at indberette renteudgifterne til SKAT, men kontroller altid din årsopgørelse for en sikkerheds skyld.

Et boliglån bliver som regel altid givet mod sikkerhed i et ejerpantebrev. Det vil sige, at banken har pant i din bolig, indtil lånet er betalt ned, eller boligen bliver solgt. Da banken har sikkerhed for sine penge, har boliglån en lavere rente end eksempelvis et forbrugslån.

OBS: Når du opretter et huslån, vil der være diverse omkostninger forbundet med det. Dette er omkostninger som stiftelsesprovision, ekspeditionsgebyr og evt. tinglysningsafgift til staten.

Får du mulighed for det, kan du altid indfri dit boliglån før tid. Et huslån bliver altid udbetalt og indfriet til kurs 100.

På udkig efter et billigt boliglån? Klik dig videre på de grønne knapper og find et af de billigste boliglån til laveste rente.

Overvågning af rente på realkreditlån

Vær smart! Tilmeld dig den professionelle overvågning via knappen herunder – så får du besked, når du kan spare mange penge ved at omprioritere etc.

Læs også: Penge- og Pensionspanelet: Ordforklaringer til at forstå boliglånet

Realkreditlån

Skal du have finansieret køb af fast ejendom, kan det blandt andet gøres via de populære realkreditlån også kaldet kreditforeningslån, annuitetslån eller obligationslån.

Realkreditlån har flere klare fordele:

  • Du kan betale af over 30 år
  • Du kender den månedlige ydelse i hele lånets løbetid
  • Du har mulighed for afdragsfrihed de første 10 år
  • Du har mulighed for at omlægge lånet, hvis renten stiger eller falder, læs mere nedenfor.

Hvad er et realkreditlån egentlig?

boliglån

Et realkreditlån er et lån, som er baseret på udstedelse af obligationer, som kun tilbydes mod pant i fast ejendom. Det maksimale realkreditlån afhænger af værdien af din ejendom, og ejendommen skal derfor oftest vurderes af det pågældende realkreditinstitut.

Vurderingen beror på hvilken type ejendom, beliggenhed, stand og omsættelighed. Drejer det sig om en ejerbolig, kan du belåne op til 80% af vurderingen, hvorimod du maksimalt kan låne op til 60%, hvis det er et fritidshus, og 40% hvis det er en byggegrund.

Løbetiden på et kreditforeningslån ligger typisk på mellem 10-30 år. Jo længere løbetid, jo lavere månedlig terminsydelse. Fordelen ved et realkreditlån er, at terminsydelserne er de samme gennem hele lånets løbetid, og derfor kaldes de også for annuitetslån.

Det er en klar fordel, at du kender den månedlige terminsydelse, så du kender dit rådighedsbeløb og kan agere ud fra det. Annuitetslån har en anden klar fordel, som er, at terminsydelserne de første år næsten udelukkende består af renter. Disse renteudgifter er fradragsberettigede, og du skal dermed betale mindre i skat.

Konvertering og omlægning af lånet

En anden fordel ved kreditforeningslån er muligheden for konvertering. Konvertering betyder, at man indfrier sit eksisterende lån og optager et nyt. Det kan være en fordel at indfri sit eksisterende realkreditlån, hvis renten ændrer sig markant op eller ned – gerne med 2 procentpoint.

Hvis renten er faldet, kan du få en lavere månedlig ydelse, hvis du konverterer. Hvis renten er steget, kan du få reduceret din restgæld betydeligt.

Det kan være forvirrende og lidt af en videnskab at finde ud af, hvornår det er fornuftigt samt lønsomt at konvertere, så brug eventuelt nedenstående tommelfingerregler.

Fastforrentede lån vs. flekslån

Konvertér fra fastforrentet til flekslån når:

  • Den lange rente er over 6 pct.
  • Den korte rente er mindre end 8 pct.
  • Kursgevinsten på konverteringen er mindst 5 pct.

Konvertér fra flekslån til fastforrentet når:

  • Den lange rente er mindre end 4 pct., og renteforskellen mellem to låntyper er mindre end 1,5 procentpoint.
  • Den korte rente er højere end 8 pct.
  • Renteforskellen mellem de to lån er mindre end 0,5 pct.
  • Kursen på det fastforrentede lån er større end 97.

Husk dog, at der bliver beregnet stiftelsesomkostninger og diverse gebyrer hver gang, du optager et nyt lån, så tag din realkredit-rådgiver med på råd.

Læs også: Finans.dk: Ældre bidrager til bankernes overskud via høje bankgebyrer 

En anden fordel ved realkreditlån er muligheden for afdragsfrihed. De første 10 år af lånets løbetid kan vælges med afdragsfrihed. Dette betyder i princippet, at du de første 10 år kun betaler renter og bidrag, og dermed er den månedlige terminsydelse væsentligt lavere. Efter de 10 år skal der afdrages, hvorved den månedlige terminsydelse vil stige.

Er du blevet bevilget de 80% af realkreditinstituttet men mangler de resterende 20 %, har du mulighed for at optage et boliglån, se artiklen om boliglån ovenover.

OBS: Et realkreditlån kan altid indfries til kurs 100, hvilket betyder, at der ikke vil opstå kurstab. Er du på udkig efter et billigt realkreditlån til en lav rente og bedste kurs, så klik dig videre på de grønne knapper i toppen eller i bunden af siden.

Føler du dig uretfærdigt behandlet af dit realkreditinstitut, har du mulighed for at klage her: http://www.ran.dk/


Andelsboliglån

andelsboliglån

Skal du have finansieret et andelsboliglån, kan der være rigtig mange penge at spare ved at vælge den billigste bank. Skal du eksempelvis låne en million kroner, er der hele 800.000 kr. at spare på renteudgiften ved at vælge den billigste bank frem for den dyreste.

Efter flere år med stigende renter på andelsboliglån, går det nu den anden vej. Langt de fleste banker har sat renten pænt ned, og i følge administrerende direktør i Mybanker, John Norden, skyldes rentesænkningen øget konkurrence hos bankerne.

Et andelsboliglån giver dig mulighed for at finansiere hele købssummen af din andelsbolig. Renten på et andelsboliglån er variabel, og du har mulighed for at få en løbetid på helt op til 30 år.

Det, at renten er variabel, betyder, at den kan stige eller falde. Afhængig af om renten stiger eller falder, vil den månedlige ydelse tilsvarende stige eller falde. Da renten kan risikere at stige, er det vigtigt at sikre sig, at der er luft i budgettet. Det er ligeledes værd at huske på, at samtlige renteudgifter er fradragsberettiget, og banken indberetter dem automatiske til SKAT, så du således skal betale mindre i skat.

Et andelsboliglån har lav rente, da banken mod et ejerpantebrev får sikkerhed i din andelsbolig. Bankens risiko er dermed ikke så stor, og de kan til gengæld tilbyde dig andelsboliglånet til en lav rente.

Et andelsboliglån bliver automatisk indfriet ved salg af andelsboligen, og får du mulighed for det, kan du altid selv indfri det før tid. Et andelsboliglån bliver i øvrigt altid udbetalt og indfriet til kurs 100.

Som andelshaver betaler du en månedlig boligafgift altså husleje. Huslejen går til andelsboligforeningens udgifter som realkreditlån, vedligeholdelse, hensættelser, driftsudgifter osv.

Prisen på andelsbolig

Når en andelsbolig skal prisfastsættes, er det ikke ejeren selv, der gør det. Der findes forskellige beregningsmetoder til at fastsætte værdien af en andelsbolig, og den pågældende metode bliver besluttet på en generalforsamling. I enkelte andelsboligforeninger kan der desuden være regler for, hvem man må sælge til.

Vil du låne til andelsbolig, så klik dig videre nedenfor og find et af markedets billigste andelsboliglån til den laveste rente.

OBS: Når et andelsbolig bliver stiftet, vil der være en række omkostninger forbundet som f.eks. ekspeditionsgebyr, stiftelsesprovision og evt. tinglysningsafgift. Disse omkostninger er obligatoriske uanset hvilken bank, du måtte vælge.

Hvad er en andelsbolig?

En ejerbolig og en andelsbolig er ikke ens og det kan være svært at rådgive en kommende køber, hvad der skal købes; en ejerbolig eller en andelsbolig. Som andelshaver i en andelsboligforening er man med i et fællesskab, og samtidig fælles om mange af andelsboligforenings forpligtelser, da man jo er medejer af andelsboligforeningen.

En ejer af en ejerbolig har ikke de samme fælles forpligtelser, da ejeren ejer en bolig og ikke en andel i en forening. Kan man lide fællesskabet vil en andelsbolig være et godt valg. Rent økonomisk er der nogle forskelle mellem en andelsbolig og en ejerbolig. En ejerbolig er finansieret med et realkreditlån plus et evt. boliglån, hvorimod indskuddet i en andelsbolig er finansieret med et almindeligt banklån, mens lånet i selve andelsboligforeningens ejendom er finansieret med et realkreditlån.

Er du interesseret i at vide, hvor meget du kan låne, og hvad det koster at låne, så benyt vores låneberegner.

Moneylender > Lån til bolig: Boliglån forklaret

Nyheder