Når du optager et forbrugslån, kommer lånet med det forbehold, at pengene skal betales tilbage igen. Selvom du ved dette, når du optager lånet, kan der være faktorer, der gør, at du ikke har mulighed for at afbetale dit forbrugslån. Har du ikke mulighed for at afbetale dit lån, er der forskellige løsninger, som du bør overveje.
Hvad er et forbrugslån?
Et forbrugslån er en type lån, som oftest bruges til at dække over et forbrug. Forbrugslånet adskiller sig fra andre låntyper, fordi du kan ansøge om lånet online, og der skal ikke stilles nogen sikkerhed for lånet. På den måde har de fleste danskere forholdsvis nem adgang til at optage netop denne type lån. I Danmark forbyder man et forbrugslån med ÅOP på over 35 procent. Dette gøres for at sikre låntageren bedst muligt mod alt for høje renter.
Der findes forskellige typer af forbrugslån, men kendetegnet for dem alle er, at de ofte har en kort løbetid. Et forbrugslån kan ligge på et sted mellem 500 kr. og 300.000 kr., hvorfor det er meget forskelligt, hvor stor en gæld man ender med.
Et af de mest velkendte forbrugslån er kviklånet. Denne type af forbrugslån er ofte mindre og kan optages ved at udfylde en simpel formular på nettet eller på din smartphone. På den måde får du hurtigt fat i pengene, men du risikerer også at sidde med et dyrt forbrugslån efterfølgende.
En anden type forbrugslån, som hyppigt bliver brugt, er finansieringskøbet. Her optager du et forbrugslån, når du køber en vare i en butik. Butikken samarbejder med et finansieringsselskab, og du betaler som oftest af på lånet i 12 eller 24 måneder.
Hvilke muligheder har du, hvis du ikke kan afbetale forbrugslånet til tiden?
Forbrugslån har som regel en kort løbetid, hvilket betyder, at du skal betale lånet tilbage forholdsvis hurtigt. Ofte er løbetiden på blot 30 dage, hvorfor du skal kunne betale lånet tilbage i den efterfølgende måned. Kan du ikke dette, er der forskellige muligheder, du kan benytte dig af.
Du kan blandt andet ringe til låneudbyderen og spørge, om du kan få forlænget dit lån og dermed vente med at afbetale hele summen til måneden efter. Du kan også spørge din låneudbyder, om det er muligt at lave en afdragsordning. Afdragsordningen kan gøre det muligt for dig at afbetale et bestemt beløb hver måned, indtil hele forbrugslånet er betalt af.
Du bør dog være opmærksom på, at disse løsninger i sidste ende kan blive meget dyre for dig. Du kan nemlig risikere at skulle betale høje gebyrer eller højere renter, hvis låneudbyderen kræver dette. Hvis der opstår problemer med dit lån eller afbetalingen, er der forskellige muligheder for at klage.
Hvad er konsekvenserne, hvis du ikke afbetaler dit forbrugslån?
Rigtig mange mennesker har en eller anden form for gæld. Nogle formår at betale det hele tilbage, mens andre har sværere ved det. Generelt er det en dårlig idé at have misligholdt gæld, fordi det i sidste ende kan have store konsekvenser for din økonomi og dine lånemuligheder. Derfor kan det i nogle tilfælde være en god idé at få hjælp til enten at varetage gælden eller undgå den.
Afbetaler du ikke dit forbrugslån, kan det have store konsekvenser for din fremtidige økonomiske situation. Hvis låneudbyderen går med til at lave en afdragsordning, og du ikke betaler dine afdrag, kan låneudbyderen sende dig rykkere. Efter tre rykkere kan låneudbyderen sende dig i RKI, hvilket kan have store konsekvenser for din privatøkonomi.
Står du i RKI, vil du have utrolig svært ved at optage nye forbrugslån, fordi nærmest ingen låneudbydere vil låne dig penge. Det kan ligeledes blive svært for dig at købe ting på afbetaling, fordi du er stemplet som en dårlig betaler.