Ny lov om ÅOP-loft: En af de strammeste reguleringer af lånemarkedet i EU

Med den nye aftale om et ÅOP-loft på 35 procent bliver regeringens nye lov, der trådte i kraft den 1. juli 2020, en af de strammeste reguleringer af markedet for forbrugslån og kviklån i EU. 

Den 1. juli 2020 trådte en ny lov i kraft, som havde til hensigt at beskytte danske forbrugere mod dyre forbrugslån og kviklån. Loven indfører et loft på ÅOP på 35 procent for lån uden sikkerhed i fast ejendom. Ud over loftet på ÅOP indebærer aftalen ligeledes et omkostningsloft på 100 procent samt et markedsføringsloft for forbrugslånvirksomheder, der tilbyder lån med en ÅOP på mere end 25 procent. Med denne nye aftale bliver den danske regulering af lånemarkedet en af de absolut strammeste i EU.

Dette indeholder den nye aftale, der skal sætte en stopper for dyre kviklån

De mest fremtrædende punkter i aftalen, der blev indgået mellem alle regeringens partier med undtagelse af Liberal Alliance og Konservative, er ulovliggørelsen af lån med en ÅOP på mere end 35 procent, loftet på låneomkostninger på 100 procent samt forbuddet mod at markedsføre lån med en ÅOP på over 25 procent. Men aftalen indeholder i alt seks tiltag, som alle skal beskytte forbrugere mod at optage dyre, hurtige lån på nettet og som konsekvens heraf ende i en uoverskuelig gældssituation.1. ÅOP-loft2. Omkostningsloft3. Markedsføringsforbud4. Gældsrådgivning5. Regulering af långivning mellem privatpersoner6. Undervisning i privatøkonomi

ÅOP-loft: Ved at indføre et loft på ÅOP på 35 procent for lån, der optages uden sikkerhed i fast ejendom, sikrer regeringen, at det ikke længere er muligt for lånevirksomheder at tilbyde lån med en ÅOP på over 100 procent – eller i værste tilfælde helt op til 900 procent. 

Omkostningsloft: Omkostningsloftet er indført med henblik på at gøre en ende på de forretningsmodeller, der tjener penge på at opkræve skyhøje morarenter, gebyrer på rykkergebyrer, omkostninger i forbindelse med inkasso osv. Det overordnede formål med omkostningsloftet er at sikre, at ingen låntagere samlet set kommer til at betale mere end det dobbelte af det lånte beløb i renter, gebyrer og totale afdrag.

Markedsføringsforbud: En vigtigt punkt i aftalen er forbuddet mod at markedsføre lån, der har en ÅOP på mere end 25 procent. Det betyder, at forbrugere ikke vil blive udsat for reklamer for forbrugslån og kviklån, der ikke opfylder kravet om ÅOP. Markedsføringsforbuddet indebærer også et forbud mod at reklamere for lån på TV i samme tidsrum, hvor der også reklameres for gambling og andre spilmuligheder.

Gældsrådgivning: I forbindelse med denne nye aftale vil der blive afsat flere midler – mere specifikt 5 mio. kr. – til gældsrådgivning for personer, der er endt i en svær økonomisk situation, blandt andet fordi de har optaget et forbrugslån med uoverskuelige omkostninger.

Regulering af långivning mellem privatpersoner: Eftersom denne nye aftale placerer Danmark højt på listen over de lande, der har den strammeste regulering af markedet for forbrugslån i EU, er det vigtigt at sørge for, at man ikke skaber incitament blandt privatpersoner til at udlåne penge til urimelige omkostninger. Derfor indebærer aftalen ligeledes et krav om, at privatpersoner skal følge de samme regler som lånevirksomhederne, hvad angår ÅOP- og omkostningsloft. 

Undervisning i privatøkonomi: Det sidste tiltag i aftalen går på, at der skal mere undervisning i privatøkonomi på skemaet i de danske folkeskoler og på ungdomsuddannelser. I den forbindelse vil Børne- og Undervisningsministeriet udarbejde materiale, der kan bruges til at undervise børn og unge i privatøkonomi.

Gisninger om effekten af ÅOP-loft, omkostningsloft og markedsføringsforbud

Den nye lovgivning er kommet på plads efter et længerevarende ønske om, at færre forbrugere i fremtiden ender med uoverskuelig gæld, efter de har optaget et eller flere små, hurtige og ikke mindst dyre lån, der hurtigt kan fange én i en ond gældsspiral. 

Danmarks største professionelle gældsrådgivningsvirksomhed, DinGæld, har undersøgt, hvilken effekt folk forventer, at denne lov vil få på folks lånevaner, afslører, at cirka 44 procent af de adspurgte tror, at folk fremadrettet vil låne mindre som resultat af denne nye aftale, mens 41 procent ikke tror, at aftalen vil få nogen effekt, og at folk fortsat vil låne i samme grad som tidligere. Dog svarer 80 procent ja til, at de tror, at effekten af den nye lovgivning bliver, at færre forbrugere vil ende i en uoverskuelige gældssituation.

Hvad effekten i sidste ende bliver, er ikke muligt at sige noget konkret om på nuværende tidspunkt, men erhvervsminister Simon Kollerup fra Socialdemokratiet er overbevist om, at denne aftale er et stort skridt hen imod opgøret med dyre kviklån:

”Jeg er rigtig stolt af, at vi nu for første gang for alvor tager et opgør med de kviklån, der har fanget mange særligt unge og udsatte i uoverskuelig gæld. Det var på høje tid. Vi har lavet en aftale, der beskytter de danske forbrugere. Med aftalen får vi en af de strammeste reguleringer af markedet for forbrugslån i EU,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.