Forstå dine betalingsfrister og konsekvenserne ved for sen betaling

Lang de fleste danskere har på et eller andet tidspunkt i deres liv misset en betalingsfrist. Men det kan have store økonomiske og personlige konsekvenser, hvis du gang på gang ikke betaler dine regninger til tiden.  

Når du har købt en vare eller en service – eller optaget et lån, for den sags skyld – vil du som regel altid skylde nogle penge væk. I mange tilfælde betaler du det beløb, du skylder, i købsøjeblikket, men hvis du ikke gør det, vil du få tilsendt en regning efterfølgende, som du skal betale. 

Hvad er en betalingsfrist?

En betalingsfrist er den dato, der står på din regning, at den senest skal betales. Pengene behøver ikke at stå på modtagerens konto netop denne dag, men du skal have betalt eller overført dem inden den sidste rettidige indbetalingsdato, som det fremgår af din regning. En betalingsfrist er med andre ord overskredet, hvis du først betaler den efter den angivne frist.

Inden for låneverdenen arbejder man også med betalingsfrister, når der skal afbetales på et online lån eller et banklån. Disse betalingsfrister falder typisk hver måned med 30 dages mellemrum, medmindre du har optaget et rentefrit lån, hvormed du ikke ville skulle afdrage på det i løbet af den rentefri periode og dermed heller ikke vil modtage nogen regning med en betalingsfrist, som ville have været tilfældet under andre omstændigheder.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke får tilsendt en regning?

Hvis du ikke får tilsendt en regning, må du ikke tro, at det betyder, at du så ikke skal betale. I det tilfælde vil det være dit ansvar at kontakte den gældende virksomhed eller låneudbyder og rykke dem for regningen. Det kan jo være, at den er gået tabt i posten eller blevet sendt til den forkerte adresse. Derfor er det også vigtigt, at du husker at melde din flytning til virksomheder, du på kontinuerlig basis modtager regninger fra, for eksempel dit mobilselskab, fitnesscenter eller andet.

Som tommelfingerregel vil betalingsfristen for din regning være senest 30 dage efter, regningen er blevet afsendt (bemærk her, at dette ikke nødvendigvis er 30 dage efter købsdatoen), med mindre andet er aftalt med afsenderen af regningen. De 30 dage tæller fra den dag, regningen er blevet afsendt, og ikke den dag, du modtager den med posten eller opdager den i din indbakke.

Hvad sker der, hvis jeg ikke overholder en betalingsfrist?

Det er vigtigt, at du for så vidt muligt forsøger at overholde dine betalingsfrister, så du ikke ender med at modtage rykkere og i sidste ende betale flere penge end højst nødvendigt. I værste tilfælde kan det ende med, at den instans, du skylder penge, melder dig til inkasso, hvilket blot vil blive endnu dyrere for dig som skyldner. 

Nedenfor vil artiklen gennemgå nogle af de midler, en virksomhed, organisation eller låneudbyder kan tage i brug, når de udøver deres ret til at opkræve den gæld, du skylder dem.

Rykkergebyrer

Den mest almindelige metode til at inddrive gæld er at sende rykkerskrivelser, der i langt de fleste tilfælde vil være pålagt et gebyr. Der må højst sendes tre rykkere med som minimum 10 dage mellem dem. Hvis det ikke er lykkedes at inddrive pengene efter at have sendt tre rykkere, må der tages andre midler i brug.

Inkasso

Hvis dine kreditorer ikke selv ønsker at inddrive gælden, er det muligt at sende sagen videre til inkasso, som herefter vil tage sig af at opkræve gælden på vegne af virksomheden eller låneudbyderen. Er du så uheldig at ryge i inkasso (hvilket kun kan ske efter at have modtaget alle tre rykkere), skal du betale et gebyr til inkassoselskabet, som i de fleste tilfælde vil være større end rykkergebyret.

Fogedretten

En anden måde, hvorpå en kreditor kan inddrive sine penge, er ved at bed Fogedretten om hjælp til at opkræve gælden. Ligesom med inkasso resulterer dette i ekstra omkostninger, som du som skyldner ville skulle til Fogedretten. Fogedretten forsøger at opstille en afdragsordning, som både skyldner og kreditor kan være med på. Hvis du ikke overholder denne aftale, kan du risikere, at Fogedretten eksempelvis forlanger din bil solgt auktion, således at kreditor kan få sine penge igen.

Hvad betyder morarenter?

Hvis du enten ikke betaler en regning eller betaler den for sent i forhold til betalingsfristen, har kreditor ret til at opkræve såkaldte morarenter af din gæld. Af renteloven fremgår det, at du højst kan komme til at betale en rente svarende til Nationalbankens officielle udlånsrentepr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år plus et tillæg. Efter marts 2013 har dette tillæg været på 8 %. 

Normalt betyder denne regel om, hvor høj en morarenter der må pålægges din gæld, at renten aldrig kan være højere end det, der fremgår af renteloven. Der findes dog nogle undtagelser, hvor du alligevel godt kan ende med at betale en højere rente. Det gælder for eksempel, hvis du har optaget et lån, og derfor i forvejen betaler en højere rente. I det tilfælde, vil du skulle fortsatte med at betale denne høje rente og ikke rentesatsen, som den fremgår af renteloven. Det samme gør sig gældende, hvis du betaler for sent til din bank eller sparekasse.